Milliondyrt krigsskib sejler i sneglefart – selv olietanker er hurtigere

De nye patruljeskibe til Søværnet, som Folketinget i 2023 afsatte 435 millioner til at designe, ville sejle så langsomt, at de vanskeligt kunne følge med russiske krigsskibe i Østersøen eller Nordsøen. Og de ville have svært ved at indhente eller følge selv store containerskibe eller »forskningsskibe«, som russerne efter alt at dømme bruger til hybridkrig eller sabotage af infrastruktur såsom søkabler. Desuden ville de på grund af den lave fart have vanskeligt ved at kunne indgå i krigsindsats. Det erfarer Berlingske fra en række kilder med indsigt i sagen, der undrer sig over, hvorfor Forsvaret har brugt millioner på at udvikle en skibstype, der ville være uegnet til at hævde dansk suverænitet i Østersøen. Den samlede pris for fem-seks skibe er fem milliarder kroner. Forsvarsministeriet oplyste i januar, at arbejdet med at designe de nye skibe nu stoppes og måske helt skrottes efter flere års arbejde, hvilket har vakt lettelse blandt officerer i Søværnet, netop fordi skibene blev set som uegnede til kamp- og krigsopgaver og bekæmpelse af hybride trusler. I stedet skal skibsprojektet »reorienteres« og blive til arktiske patruljeskibe. Brede, klodsede, langsomme »Patruljeskibene er for brede, for klodsede og for langsomme. De er helt uegnede til opgaven. Østersøens strategiske betydning er genopstået. Det er ikke for sjov længere. Vi skal have kontrol med vores farvande. Vi skal have ordentlige, robuste og slagkraftige fartøjer, der er i stand til at håndhæve vores suverænitet,« siger pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, der har mangeårig erfaring i Søværnet og i dag er formand for organisationen Folk & Sikkerhed: »Det er og var patruljeskibene ikke svaret på. Modellen er helt uegnet. Jeg har meget, meget svært ved at forstå, at Danmark har brugt så mange penge på et projekt, der reelt har været dødfødt fra begyndelsen.« Selv har Forsvaret siden 2023 hævdet, at de nye skibe kunne bekæmpe »hybride trusler på en hurtigere og mere fleksibel måde end tidligere«. De nye krigsskibe, der skulle designes, udvikles og bygges af et dansk industrikonsortium – Danske Patruljeskibe K/S – ville, når de var klar til indsættelse, højst kunne nå en tophastighed på 18 knob, hvilket svarer til 33,34 kilometer i timen. Til sammenligning sejler den russiske fregat »Yaroslav Mudry« fra Østersøflåden op til 29 knob, korvetten »Stoyky« 32,7 knob, destroyeren »Nastoychivy« det samme og fartøjet »Kabardino-Balkariya« op til 24,7 knob. »18 knob er ikke særligt højt sammenlignet med fordums Willemoes-klasse, som dog var en motormissilbåd,« siger militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl. »Den vil ikke kunne følge med større krigsskibe i destroyer- og fregatkategorierne, der typisk sejler omkring 30 knob plus. Den gamle Sovremenny-klassedestroyer er noteret for en topfart på 32 knob og vil derfor let kunne ud-pace et 18 knobs patruljefartøj.« Willemoes-klassen var et dansk fartøj, der med en hastighed på op til 40 knob var beregnet til krigsindsats i Østersøen under Den Kolde Krig. Tabe race mod containerskib Men også »civile« skibe, der formentlig anvendes af Rusland til hybridkrig, spionage eller endda sabotage, vil kunne sejle hurtigere eller tæt på lige så hurtigt, hvorpå de vil være svære at indhente. Danske krigsskibe i Østersøen og Nordsøen vil i tilfælde af en krise, som kræver, at et skib skal overvåges, forfølges eller standses, eller hvis der opstår mistanke om sabotage, have brug for at indhente et fremmed fartøj og opbringe det, men det kræver ifølge flere søofficerer »et overskud af fart«, de nye skibe vanskeligt ville få. »Hvis vi taler hybrid krigsførelse og sabotage, som vi har set meget af, er langsommelighed et problem. Det øger risikoen for, at vores skibe ikke er på rette sted til om nødvendigt at gribe ind,« siger orlogskaptajn Alexander With, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og specialist i hybridkrig. Forskningsskibet »Admiral Vladimirsky« fra den russiske flåde, der angiveligt bruges til spionage, kan sejle op til 19,2 knob. DR fulgte i 2024 skibet og fotograferede i den forbindelse bevæbnede personer på skibets dæk. Det kinesiske containerskib »Yi Peng«, der var under mistanke for at sabotere undersøiske kabler mellem Sverige og Litauen, og som lå stille en måned, mens den mulige sabotage blev undersøgt, kan skyde en fart af 14,8 knob, mens spionskibet »Yantar«, der i januar sejlede gennem Kattegat, kan sejle 15 knob. En række af de container- og olietankere, der indgår i Ruslands såkaldte skyggeflåde, kan sejle mere end 20 knob, og ét af verdens største containerskibe, »Mærsk Mc-Kinney Møller«, kan eksempelvis sejle 23 knob. Orlogskaptajn Jens Krogsgård Møller, militæranalytiker på Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet, er enig i, at en fart »på kun 18 knob begrænser skibets evne til at operere«. »Det vil særligt komme til udtryk ved de almindelige patruljeopgaver, hvor skibene skal kunne følge med for eksempel et moderne containerskib. Skibet skal selvfølgelig kunne nå den fart, der er nødvendig for at indhente fartøjer, det skal holde øje med eller standse med magt.« Ukraine sagde nej De nye skibe var oprindeligt i 2021 forsøgt solgt til Ukraine som patruljeskibe, men de planer blev opgivet på grund af krigsudbruddet, og i 2022-2023 lykkedes det konsortiet, der består af OMT Naval ApS, resterne af Lindøværftet, våbenproducenten Terma og PensionDanmark, at sælge udviklingen af en ny variant af skibene, der nu både skulle fungere som miljøskib, som Søværnet har manglet i årtier, og krigsskib til Forsvaret. Netop udformningen af skibet – det er bredt og skal kunne bære moduler til miljøopgaver – er medvirkende årsag til, at hastigheden er så lav, og det har længe frustreret officerer i Forsvaret, at de var »tvunget« til at overtage et skib, der blev anset som dårlige egnede til forsvarsopgaver, og som det var meget vanskeligt at få ændret på, idet projektet i vidt omgang var designet til en anden opgave. Søværnets folk ønskede et moderne krigsskib, der med passende bevæbning og høj hastighed kunne være egnet til afskrækkelse og om nødvendigt krigsindsats i Østersøen og Nordsøen. Forsvaret har hele tiden fastholdt, at skibene var absolut egnede til at beskytte Østersøen – »sikring af de vitale søveje omkring Danmark er blevet vigtigere end tidligere. Danmark står over for et fundamentalt ændret trusselsbillede«, oplyste Forsvaret i 2023 og tilføjede, at »med de kommende fleksible og fremtidssikrede krigsskibe sikrer vi, at vi fremover kan håndhæve dansk suverænitet og forsvare Danmark«. »Bedst mulige …« Og selskabet, der skulle bygge skibene, garanterede, at det ville tilstræbe, at »designe, konstruere, bygge, udruste og aflevere de bedst mulige, fremtidssikrede flådefartøjer som det danske forsvar har brug for til at forsvare Danmark og vores frihed i samarbejde med NATO-allierede«. Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen siger, at Danmark har pligt til at kunne hævde dansk suverænitet – til vands, i luften og på jorden. »I luften bruger vi verdens dyreste kampfly – F-35 – til at hævde dansk suverænitet, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved de investeringer, der er nødvendige. På vandet er der – nu – kun gamle, ubevæbnede skibe til rådighed, og de nye skibe, der så var under planlægning, og som vi så skulle leve med de næste 30 år, ville være helt uegnede til opgaven,« siger han. Orlogskaptajn Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og specialist i hybridkrig, tilføjer, at de planlagte patruljeskibe på grund af den lave fart vil være mindre egnede til nogle typer af krigsopgaver trods bedre bevæbning end de nuværende ubevæbnede patruljeskibe af Diana-klassen: »Desuden vil et langsomt skib have svært ved at deltage sammen med skibe fra andre nationer i visse typer opgaver.« »Vores skibe skal hurtigt skal sejle frem mod et mål og levere en effekt, altså angribe med våben, og hurtigt trække sig væk igen for at mindske skibenes sårbarhed. Jo langsommere et skib sejler, jo langsommere er det også egnet til krigsoperationer,« siger han. Et langsomt skib vil desuden, siger orlogskaptajn Jens Krogsgård Møller, militæranalytiker på Center for Maritime Operationer, have sværere ved at overleve et fjendtlig angreb med missiler eller droner: 55 sekunder til impact – hvad gør du? »Hvis skibschefen for eksempel har 55 sekunder til at reagere på et missil, der kommer med to gange lydens hastighed, skal skibet drejes så hurtigt som muligt, så radarsignaturen bliver formindsket, skibet skal væk fra den position, missilet er rettet imod, og skibet skal bringe sig i en position, hvor det selv kan affyre våben. Der er i den forstand stor forskel på, hvorvidt skibet sejler 18 eller 28 knob. Jo mere maskinkraft, desto bedre mulighed for at svinge skuden rundt og kæmpe eller komme væk,« siger han. Hans kollega har samme analyse. »Langsommelighed er en svaghed. Skibe er ikke særligt pansrede længere. Den bedste beskyttelse ligger i ikke at blive ramt. Hastighed er vigtigt, for mange missiler kan kun selv søge i et lille område. Hvis skibet har flyttet sig, fra missilet blev affyret, vil missilet måske ramme ved siden af. Og skibets forsvarssystemer virker ikke lige godt i alle retninger, så man vil flytte skibet til at pege den rigtige vej. Og det skal gå hurtigt,« siger orlogskaptajn Alexander With fra Forsvarsakademiet. Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen tilføjer, at den lave fart også gør det sværere at nå væk fra de såkaldte skyer af chaffs – strimler af sølvpapir – der skydes ud fra skibet for at vildlede missiler til at ramme et andet mål. Orlogskaptajn Jens Krogsgård Møller nævner en anden svaghed, der både gælder i freds- og krigstid. Skibet er designet til at bære en helikopter, men det kan være sværere, især for en tungt lastet helikopter, at lande på et skib, der kun sejler 18 knob – frem for 25 knob eller mere – fordi helikoptere under nogle vejrforhold skal »bruge« den vind, skibets – høje – fart skaber, til at sikre opdrift. »Tja« Men hvorfor så udvikle skibe, der hverken er specielt gode i fredstid, i krise eller i krig? »Tja. Der var afsat penge til nye miljøskibe. Men vi havde også brug for nye patruljeskibe. Derfor fandt man på at bygge et hybridskib. Og da der nu var tale om et krigsskib, kunne EU-udbud undgås. Så var der mulighed for at skabe danske arbejdspladser og tilgodese dansk industri. Men ja, det var et mærkeligt skib til de opgaver, det var tiltænkt,« siger militæranalytiker, orlogskaptajn Anders Puck Jensen fra Forsvarsakademiet. Danske Patruljeskibe ønsker ikke at kommentere denne artikel. Forsvarsministeriet oplyser, at »designet af patruljeskibene tog udgangspunkt i en anden sikkerhedspolitisk situation og havde et multifunktionelt fokus, hvor blandt andet havmiljøopgaven indgik«. https://www.berlingske.dk/indland/milliondyrt-krigsskib-sejler-i-sneglefart-selv-olietanker-er-hurtigere